Polen

Episode 1: Polen

Hvad kan man forvente i denne episode?

Denne episode begynder med nogle fakta om Polen, efterfulgt af et resumé af landets historie. 

Derefter følger en mere detaljeret rejse gennem Polens historie, som slutter med de nye tider, hvor Polen er blevet medlem af NATO, EU og Schengenområdet.

Endvidere beskrives turismen i dag, og der afsluttes med en opsummering af 9 af landets største turistattraktioner.

Denne episode er dedikeret til Ole Jensby, Frederiksberg.

Fakta:

Republikken Polen er et land i den centrale del af Europa. Polen har via fastland grænser mod vest til Tyskland, mod syd til Tjekkiet & Slovakiet, mod øst til Ukraine & Belarus, mod nordøst til Litauen & Rusland (alias Kaliningrad) samt til Østersøen mod nord, hvor Polen har en søgrænse med Danmark og Sverige.

Areal: 312.696 km² og dermed det 9. største land i Europa og det 69. største land i verden.

Indbyggerantal: Cirka 40.000.000 (i 2023), hvilket er det 33. mest befolkede land i verden.

Hovedstad: Warszawa.

Sprog: Polsk, der er et af de vestslaviske sprog. Desuden er der små grupper, som taler jiddish, tysk, kasjubisk, hviderussisk, ukrainsk og russisk samt romani (som tales af romaer).

Møntfod: Zloty (forkortes PLN). Sedler: 10, 20, 50, 100 og 200 Zloty. Mønter: 1, 2 og 5 Zloty. 
1 Zloty = 100 Groszy. Mønter: 1, 2, 5, 10, 20 og 50 Groszy.

---

Landets historie kort fortalt:

Polens historie er præget af landets kamp for uafhængighed, modstandsdygtighed og beslutsomhed i mødet med modgang. Polen har i perioden fra 1914 til i dag gennemgået betydelige forandringer og udfordringer, herunder ødelæggelsen under Første Verdenskrig, nationalisme og antisemitisme, rædslerne i Anden Verdenskrig og den efterfølgende sovjetiske besættelse.

Under Første Verdenskrig blev Polen besat af Tyskland, Østrig-Ungarn og Rusland. Efter krigen genoprettede Polen sin uafhængighed og blev en suveræn stat. Dette var imidlertid kortvarigt, da landet blev invaderet og besat af Nazi-Tyskland under Anden Verdenskrig, hvilket førte til millioner af polakkers død, herunder jøder, der blev målrettet til udryddelse.

Efter krigen blev Polen befriet af Sovjetunionen, og en kommunistisk regering blev etableret, hvilket førte til en periode med politisk undertrykkelse og økonomiske vanskeligheder, der varede i flere årtier. I 1980'erne blev Polen ramt af en bølge af protester og strejker ledet af Solidaritetsbevægelsen, der krævede politiske reformer og større friheder. Regeringen reagerede med vold, men bevægelsen fortsatte med at vokse i styrke, hvilket førte til frie valg i 1989 og afslutningen på kommunistisk styre i Polen. 

I 2004 blev Polen medlem af Den Europæiske Union, hvilket bragte betydelige fordele såsom adgang til en større markedsplads, øget investering og større politisk og økonomisk integration med andre lande i regionen. Polen blev også medlem af Schengen-området, hvilket har gjort rejser inden for EU meget lettere for polske borgere og har hjulpet med at fremme større kulturel og økonomisk udveksling mellem Polen og andre lande i regionen.

Imidlertid står Polen over for betydelige udfordringer i begyndelsen af 2020'erne, herunder politisk polarisering, trusler mod demokratiske institutioner og en voksende følelse af nationalisme og fremmedhad. Regerende Lov og Retfærdighedsparti (PiS) er blevet beskyldt for at underminere domstolenes og mediernes uafhængighed og for at bruge fremmedfjendsk og anti-indvandrer-r etorik til at skabe opbakning blandt dens base. Regeringen er også blevet kritiseret for dens håndtering af Covid-19-pandemien, som har ført til en betydelig stigning i tilfælde og dødsfald i landet.

Disse udfordringer har ført til spændinger mellem Polen og EU, og det har ført til en række konflikter og stridigheder. EU har eksempelvis rejst bekymring over regeringens angreb på domstolene og mediernes uafhængighed, og Polen er blevet truet med sanktioner, hvis situationen ikke forbedres. Derudover har Polens modstand mod at acceptere flygtninge og indvandrere ført til konflikter med andre EU-lande, og Polen har nægtet at deltage i EU's fælles migrationspolitik.

En anden udfordring, som Polen står over for, er klimaforandringerne. Landet er stadig meget afhængig af kul, og landets regering har været modvillig til at indføre ambitiøse klimamål og har endda blokeret for EU's målsætning om klimaneutralitet i 2050.

Endelig har Polen også oplevet en stigning i nationalistiske og højreekstreme bevægelser, som har ført til voldelige protester og angreb på minoriteter, herunder LGBT-personer. Regeringen har også styrket sin kontrol med medierne og censureret kritiske stemmer, hvilket har ført til bekymring over ytringsfrihed og demokrati i landet.

I det store og hele har Polens historie været en af kamp og modstand mod undertrykkelse og fremmede magter. Mens landet har opnået betydelige fremskridt siden sin genopretning som en suveræn stat i 1918 og har opnået medlemskab i EU og Schengen, står landet over for betydelige udfordringer i dag, herunder politisk polarisering, trusler mod demokratiske institutioner og klimaforandringer, som vil kræve beslutsomhed og mod for at overvinde.

---

I det følgende berettes om Polens historie i en mere detaljeret udgave.

Forhistorie: Stammer og tidlig kultur:

Tilstedeværelsen af stammer og tidlige kulturer kendetegnede den forhistoriske æra i Polen. De var for det meste jægere og samlere, som levede af jorden og var afhængige af naturressourcerne for at overleve. Arkæologiske fund daterer nogle af de tidligste beviser på menneskeliv i Polen til omkring 500.000 f.Kr.

I løbet af bondestenalderen, omkring 4.000 f.Kr., begyndte man at etablere landbrugsbopladser i det nuværende Polen. Disse samfund levede af landbruget og handlede med de tilstødende regioner. Keramikfremstilling blev fremtrædende i løbet af denne periode.

Efterhånden som disse tidlige kulturer udviklede sig, udviklede de også forskellige kunstneriske stilarter, som stadig kan findes i dag i mange arkæologiske artefakter. Indviklede udskæringer på stenredskaber og figurer samt udsmykninger på lerbeholdere er eksempler herpå. 

Alt i alt lagde disse tidlige kulturer grunden til, at fremtidige civilisationer kunne blomstre i Polen, og de bidrog i høj grad til landets rige historie og kulturarv.

---

Middelalderen: Feudalisme og kristendom:

I middelalderens Polen var feudalismen og kristendommen to dominerende påvirkninger, der formede samfundet. Feudalismen var en socioøkonomisk organisation, der byttede jord mod militærtjeneste. Adelen kontrollerede enorme godser og de bønder, der arbejdede på deres jord. 

I det feudale system var der Kongen, efterfulgt af stormænd, mindre adelige og til sidst bønder.
I denne periode spillede kristendommen en vigtig rolle i udformningen af den polske kultur. I 966 e.Kr. konverterede Polens første hersker, Mieszko I, til kristendommen som led i sin politiske strategi for at forene sit folk og opnå anerkendelse fra andre europæiske magter. 
Den katolske kirke blev en vigtig institution i Polen og fik stor indflydelse på alle aspekter af livet.

I denne periode spillede kirken også en vigtig rolle i forbindelse med fremme af uddannelse i hele Polen. Klostre var læringsinstitutioner, hvor munke underviste drenge fra adelige familier i læsning, skrivning og regning. Piger blev undervist i klostre eller af privatlærere ansat af rige familier. Alt i alt havde feudalismen og kristendommen en betydelig indflydelse på middelalderens polske samfund, og definerer det fortsat i dag. 

---

Det polsk-litauiske samfund: Genforening og ekspansion:

I 1569 blev den polsk-litauiske realunion oprettet, der kombinerer de to tilstødende nationer og udgør et af Europas største og mest magtfulde lande. Forhandlingerne mellem kong Sigismund II Augustus af Polen og storhertug Stephen Báthory af Litauen resulterede i oprettelsen af et commonwealth med et fælles parlament, militær, retsvæsen og udenrigspolitik. Denne union bragte stabilitet til regionen og tillod polakker og litauere at udveksle kulturelle idéer.

Polen-Litauen øgede sit territorium betydeligt under Commonwealth-styret gennem erobringer og alliancer. Polen-Litauen opnåede sit højdepunkt som en europæisk magt under kong John III Sobieskis regeringstid. Man forsvarede med succes mod invasioner fra det Osmanniske Rige to gange i løbet af hans regeringstid, og man formåede herunder at vinde et historisk slag ved Wien i 1683, der betragtes som et af vendepunkterne i moderne historie.

Men denne udvikling skabte spændinger blandt landets mangfoldige befolkning, hvilket førte til konflikter, herunder krige med Sverige, Rusland og osmannerne, som i væsentlig grad skadede kongeriget i de efterfølgende år. På trods af det endelige sammenbrud er den polsk-litauiske realunion fortsat et vigtigt kapitel i Europas historie for dens bidrag til regional og kontinental politik, kultur og samfund.

---

Partitionerne: Østrig, Preussen og Rusland:

Østrig, Preussen og Rusland delte den polsk-litauiske realunion. Den første deling fandt sted i 1772, da disse magter udnyttede interne svagheder i Polen til at annektere en stor del af landets jord.

Efter dette skete en anden deling omkring 1793, og en ny deling fandt sted i 1795, hvilket reducerede omfanget af Polen på kort i næsten et århundrede.

Hver magt havde forskellige motiver til at opdele dette område. Preussen ønskede at fremme kontrollen, mens Østrig valgte at administrere Galizien (stavet med z og ikke at forveksle med Galicien i Spanien stavet med c) som en stødpudezone mod det osmanniske Tyrkiet. I mellemtiden ønskede Rusland at svække Polens politiske indflydelse. Partitioneringen blev mødt med modstand fra mange polakker, der så det som en krænkelse.

På trods af deres opstande var polske forsøg på at afspore eller afslutte disse partitioner forgæves. Begivenhederne i nærheden af partitionerne er ikke kun en milepæl i Polens kulturhistorie, men tjener også som et eksempel på, hvordan autoritære lande kan bruge svagere lande til egen fordel.

---

---

Første Verdenskrig: Polen delt:

Under 1. Verdenskrig var Polen ikke en suveræn stat men delt i tre dele. Polakkerne blev indkaldt til de østrigsk-ungarske, de russiske og de tyske hære for at kæmpe på forskellige fronter. 

Men på trods af denne opdeling skabte mange polakker undergrundsorganisationer, der kæmpede for at etablere polsk uafhængighed under krigen.

En af de mest berømte begivenheder i forbindelse med Polen under 1. Verdenskrig var slaget om Warszawa i 1914. Under dette slag kæmpede Rusland og Tyskland om kontrollen over Warszawa, og Tyskland besejrede i sidste ende Rusland på grund af sin overlegne militære magt. Ikke desto mindre besatte Tyskland Warszawa kort efter og fastholdt sin kontrol over en stor del af Polen under 1. Verdenskrig

1. Verdenskrig ændrede Polens tilstand betydeligt, idet landet blev uafhængigt efter en 100-årig periode under udenlandsk styre. Versailles-traktaten sikrede en uafhængig polsk stat, som generobrede tidligere besatte områder.

---

Mellemkrigstiden: Uafhængigheden genvandt:

Efter krigens afslutning opnåede Polen som nævnt sin uafhængighed efter en lang periode med udenlandsk styre. Denne nyfundne uafhængighed viste sig at være en udfordring for det nye land, da staten stod over for mange økonomiske og politiske problemer i mellemkrigstiden. Landet blev efterladt ødelagt som følge af krigen, og det krævede en betydelig genopbygning for at skabe en infrastruktur fra bunden.

På trods af at Polen stod over for mange forhindringer, arbejdede Polen for at etablere sig som en solid grundnation. Regeringen indførte reformer med henblik på at forbedre landbrug, industri, uddannelse og sundhedspleje. Polen forbedrede også sin diplomatiske status ved at underskrive ikke-angrebstraktater med nabolandene.

Mellemkrigstiden var vidne til fremkomsten af nationalistiske bevægelser, der gik ind for polsk kultur og identitet. Som en del af denne indsats viste nationalistiske bevægelser sig at være medvirkende til at styrke offentlighedens følelse af national stolthed og samhørighed. Nationen Polen formåede at klare disse voldsomme tider og udvikle et stærkt fundament, hvorigennem landet kunne udvide sine muligheder og opfylde sine mange mål for fremtiden.

---

Anden Verdenskrig: Indledt ved Westerplatte nær Gdańsk:

Tidligt om morgenen den 1. september 1939 indledte det tyske slagskib Slesvig-Holsten, efter et venskabeligt besøg i Gdańsk, et angreb på Westerplatte-halvøen nær Gdańsk i Polen. Fra et åbent vindue i fyrtårnet på modsatte side af floden var der et par minutter forinden affyret skud, der var rettet mod den polske bastion ved Westerplatte.

Dette markerede faktisk begyndelsen på anden Verdenskrig, som med tiden ville kræve millioner af liv i og uden for Europa. De polske forsvarere på Westerplatte kæmpede tappert mod overvældende odds, men de blev til sidst tvunget til at overgive sig efter syv dages intense kampe, og til tyskernes store overraskelse havde polakkerne ingen underjordiske passager at bruge under forsvaret af Westerplatte bastionen. Dette forhold gør de syv dages kampe helt unikke set i et polsk perspektiv.

Betydningen af Westerplatte kan ikke overdrives, da det som nævnt var det første slag i en krig, der ville ændre historiens gang for evigt. Dette slag var betydningsfuldt, da det markerede begyndelsen på en af de mest dødbringende konflikter i menneskehedens historie.

Under 2. Verdenskrig besatte Nazityskland Polen og gennemførte politikker, der havde til formål at eliminere det polske folk og den polske kultur. Besættelsen betød, at millioner af polakker blev fordrevet fra deres hjem, og mange blev tvunget ind i arbejdslejre eller koncentrationslejre. Nazisterne myrdede også systematisk millioner af jøder i Polen under det, der nu huskes som Holocaust.

Der opstod modstandsbevægelser mod den nazistiske besættelse, herunder den polske undergrundsstat, som koordinerede sabotagehandlinger og indsamlede efterretninger til støtte for de allierede bestræbelser. På trods af disse bestræbelser led polske civile meget under nazistisk styre, og udbredt sult og sygdom ramte dem, der forblev i deres hjem. Det var først i 1945, da sovjetiske styrker befriede Polen, at landet endelig blev befriet fra nazistisk kontrol.

I dag husker Polen sin krigshistorie gennem mindesmærker og museer som Auschwitz-Birkenau Statsmuseum, der fungerer som en gribende påmindelse om de grusomheder, der blev begået under den nazistiske besættelse. Selv om den ikke kan fjerne den smerte og lidelse, som så mange oplevede, tjener den som et symbol på håb for en lysere fremtid, hvor sådanne rædsler aldrig gentages igen.

I dag er Westerplatte stadig et vigtigt historisk sted med et museum dedikeret til at fortælle historien om dette afgørende øjeblik i verdenshistorien. Det tjener som en påmindelse om, at mens krige kan starte små, kan de have ødelæggende konsekvenser, hvis de ikke kontrolleres.

På Westerplatte er der rejst et stort skilt med en polsk tekst nogenlunde oversat til: Aldrig mere krig!

---

Efterkrigstiden: Polen fra kommunisme til demokrati:

Efter anden Verdenskrig gennemgik Polen en dramatisk forvandling fra en kommunistisk nation til et demokrati. Sovjetiske styrker besatte landet og indsatte en kommunistisk regering, som varede indtil 1989. I denne periode oplevede Polen økonomisk stagnation, politisk undertrykkelse og censur.

I 1970’erne og 1980’erne begyndte der imidlertid at opstå social uro og oppositionsbevægelser. Solidaritetsbevægelsen ledet af Lech Wałęsa, som vi vender tilbage til, spillede en afgørende rolle i kommunismens fald i 1989. Det banede vejen for demokratiske reformer, der muliggjorde frie valg og markedsorienterede økonomiske politikker.

Omdannelsen fra en kommunistisk nation til et demokrati begyndte med de strejkende skibsværftsarbejdere i Gdańsk. Under det kommunistiske styre kunne de til omverdenen kun kommunikere, hvad strejken handlede om, ved at opliste deres 21 krav på en træplade, der blev løftet op og vist ved porten til skibsværftets indgang.

De 21 krav fra de strejkende på Lenin Skibsværft i Gdańsk spillede en central rolle i skiftet fra kommunisme til demokrati i efterkrigstidens Polen. Arbejderne på værftet krævede bedre arbejdsvilkår, højere lønninger og retten til at danne selvstændige fagforeninger, og de udløste en bølge af protester og mange strejker over hele landet. Dette førte til forhandlinger mellem repræsentanter for regeringen og arbejderne, hvilket kulminerede i en aftale, kendt som Gdańsk-aftalen, den 31. August 1980.

Gdańsk-aftalen gav betydelige indrømmelser til arbejdstagerne, herunder ytrings- og pressefrihed, uafhængige fagforeninger med ret til kollektive forhandlinger og politisk amnesti for dem, der var involveret i strejker. Det blev dog kortvarig, idet general Wojciech Jaruzelski indførte militær undtagelsestilstand den 13. december 1981. Indførelsen af undtagelsestilstand førte til omfattende anholdelser af Solidaritets-aktivister og andre modstandere af det kommunistiske styre.

På trods af dette tilbageslag forblev Solidaritet aktiv under jorden under hele undtagelsestilstanden indtil dens legalisering igen i april 1989. I juni samme år blev der afholdt delvist frie valg, hvilket resulterede i en sejr for Solidaritets kandidater, hvilket førte til, at Tadeusz Mazowiecki blev Polens første ikke-kommunistiske premierminister siden 2. Verdenskrig, hvilket markerede et historisk vendepunkt for det polske demokrati.

Allerede i december 1970 var Lech Wałęsa, der er født i 1943 og var uddannet elektriker, en af de førende skikkelser i konflikten mellem regeringen og skibsværftsarbejderne i Gdańsk.

I 1978 begyndte han sammen med andre aktivister at organisere arbejderne til frie, ikke-kommunistiske fagforeninger, hvilket skabte grundlaget til Solidarność (med betydningen solidaritet), den første uafhængige fagforening i sovjetblokken.

I august 1980 var han leder af strejken blandt værftsarbejderne på Lenin skibsværftet i Gdańsk.

I december 1981 blev der indført undtagelsestilstand, og Lech Wałęsa blev arresteret.

Han blev først løsladt i november 1982.

Lech Wałęsa modtog Nobels fredspris i 1983.

Lech Wałęsa blev senere valgt til Polens præsident i perioden 1990 til 1995, og medens disse linjer forfattes, har han eget kontor på en etage i det moderne og spændende museum, Det Europæiske Solidaritet Center, der nu ligger på grunden, der tidligere huserede Lenin Skibsværft i Gdańsk.

---

Nye tider: Polen bliver medlem af NATO, EU og Schengen:

I 1999 blev Polen medlem af North Atlantic Treaty Organisation alias NATO sammen med flere andre tidligere sovjetbloklande. Polens medlemskab af NATO har været afgørende for nationens sikkerhed, fordi landet grænser op til Rusland i form af Kaliningrad mod nordøst. 

Polens forhold til EU har imidlertid været mere komplekst end forholdet til NATO.

Fra 2004 og frem har Polen, som er medlem af den Europæiske Union, EU, været blandt de største modtagere af midler og nyder godt af fordelene ved medlemskabet, herunder ubegrænset adgang til EU-markedet. Polens ikke liberale regering har uenigheder med det øvrige EU, især i spørgsmål som migration og domstolenes uafhængighed.

Polen er også medlem af Schengenområdet, en zone i Europa, der tillader fri bevægelighed, der letter handel og rejser mellem, i talende stund 27, europæiske nationer. Medlemskab i zonen har været vigtigt for polakker, der søger uddannelses- eller beskæftigelsesmuligheder på grund af Schengen-aftalen, men det betyder også, at grænsekontrollen forvaltes af andre stater, hvilket kan føre til spændinger, når der opfattes sikkerhedstrusler eller migrationskriser.

---

Turisme i dag:

Polen er i de senere år blevet en stadig mere populær destination for turister. Landet er kendt for sin rige historie, fantastiske arkitektur, pulserende kultur og naturlige skønhed. Besøgende kan udforske Warszawa, Wrocław og de charmerende middelalderbyer Kraków og Gdańsk samt vandre i Tatra-bjergene eller slappe af i Sopot på kysten ved Østersøen. Polen huser også flere UNESCO World Heritage Sites, herunder den historiske Wieliczka Salt Mine og den fantastiske middelalderby Torun.

Trods sine mange attraktioner kan nogle rejsende måske spørge sig selv, om det er sikkert at rejse til Polen. Som mange andre lande er Polen blevet påvirket af Covid-19-pandemien, og rejsende bør være opmærksomme på de eventuelle restriktioner eller krav, der kan være. 

Derudover har Polen, ligesom mange andre lande i Europa, oplevet en stigning i terrortrusler i de seneste år, og turister bør udvise forsigtighed og være opmærksomme på deres omgivelser, især på overfyldte offentlige steder.

Imidlertid betragtes Polen generelt som en sikker destination for turister, og landet har en veludviklet turistindustri med et væld af overnatningsmuligheder, restauranter og attraktioner til stort set ethvert budget. 

Rejsende til Polen kan forvente at opleve en varm velkomst og en rig kulturel oplevelse, uanset om de udforsker landets historie og arkitektur, nyder landets naturlige skønhed eller simpelthen suger til sig af den livlige atmosfære i byerne.

Polen vil med sin fantastiske natur, den fascinerende historie og kultur, den venlige befolkning og de overkommelige priser sammenlignet med andre populære destinationer i Europa fortsat være et attraktivt land at besøge for rejsende, der søger unikke oplevelser. I takt med at turismen fortsætter med at vokse i Polen, vil den uden tvivl spille en afgørende rolle for den økonomiske udvikling i de kommende år.

Medens disse linjer forfattes, anbefales det varmt at planlægge City Breaks og weekendture i Polen.

---

Polen: Top 9 turistattraktioner:

1. Kraków:

Denne historiske by og tidligere hovedstad ligger i det sydlige Polen. Det er en populær destination til City Breaks og weekend ture takket være den smukke gamle bydel med en gotisk arkitektur og en rig kulturarv.

2. Warszawa:

Polens hovedstad er en populær destination til City Breaks og weekend ture, og byen er et levende og dynamisk sted at besøge med en blomstrende kunstscene, museer i verdensklasse, en hyggelig gammel bymidte og en fascinerende historie.

3. Gdańsk:

Gdańsk er en historisk by med en smuk gammel bydel, charmerende caféer og maleriske kanaler og ikke mindst Westerplatte og Det Europæiske Solidaritet Center.

4. Wrocław:

Wrocław er kendt som "Polens Venedig" grundet de mange broer over Oder. Det er en charmerende by med en fantastisk middelalderlig bymidte, farverige bygninger og en livlig studenterbefolkning. Bymidten omfatter en masse gemte skulpturer af dværge.

5. Zakopane:

Zakopane ligger i Tatra-bjergene og er for de lokale et populært skisportssted med fantastisk udsigt, traditionel træarkitektur og masser af udendørs aktiviteter.

6. Malbork Slot:

Dette imponerende slotskompleks i det nordlige Polen er det største murstensslot i verden og er på UNESCOs verdensarvsliste.

7. Auschwitz-Birkenau Memorial og Museum:

Dette nøgne museumskompleks nær Kraków er et besøg værd for alle, der er interesserede i at lære mere om Holocausts grusomheder.

8. Wieliczka saltmine:

Dette fascinerende underjordiske kompleks nær Kraków byder på fantastiske saltskulpturer, underjordiske søer og endda et kapel lavet udelukkende af salt.

9. Toruń:

Denne maleriske by i det nordlige Polen er kendt for sin charmerende gamle bydel og gotiske arkitektur, og byen er fødestedet for astronomen Nicolaus Copernicus.

Dette er blot 9 af de mange vidunderlige destinationer, Polen har at tilbyde. Uanset om man er interesseret i historie, kultur eller udendørs eventyr, er der noget for enhver smag i dette fascinerende land.

---

Hvad man kan forvente yderligere om Polen i denne podcastserie:

I denne podcastserie fra HvOnAir er der planlagt flere episoder med rejsetips til City Breaks og weekendture i Polen, og episoderne vil i talende stund som minimum dække følgende spændende storbyer: Wrocław, Warszawa, Kraków og Gdańsk, der alle er oplagte mål for City Breaks og weekendture.

Tak fordi du lyttede med og forbliv gerne på kanalen til Episode 2, med Wrocław som emne.

Denne episode er dedikeret til min ven siden gymnasietiden, Ole Jensby, Frederiksberg, i min beskeden anerkendelse af de utallige gode og spændende rejseoplevelser, vi gennem årtier har haft sammen. TAK min ven! 

Links:

Denne podcast serie er også udgivet på engelsk: https://podopshost.com/europe

Nem rejseplanlægning 24/7: https://book24h.online